Tilmeld dig vores nyhedsbrev »LOGIK & NYT.« og få det seneste om byggeri, bæredygtighed og social ansvarlighed.

* påkrævet

Bly gør dig blød, hvis du ikke passer på

Havde Van Gogh og Cæsar været på kursus i bly, ville hollænderens kunst måske have været mere middelmådig og Romerriget ikke sunket i grus. Alligevel mener LOGIK & CO., at der er god grund til at undgå det giftige metal, og de er nu med til at undervise andre i byggebranchen.

Gift for nerverne

Bly har været anvendt til sminke, som krydderi i madlavning, foring af vandrør, service og i vin gennem tusindvis af år, fordi det er så udbredt, nemt at udvinde og let at bearbejde. Men det er gift for nerverne og gør dig blød i bolden.

Læs artiklen: Sådan klarer vi skolernes farlige bly fra LOGIK & NYT, april

”Byggebranchen er stærkt overrepræsenteret i statistikker over dødsfald på arbejdspladsen og alvorlige arbejdsulykker. Derfor føler jeg også et udvidet ansvar for at sikre, at mine kollegers arbejdsforhold er i orden. De skal jo ikke blive syge af at gå på arbejde”, forklarer byggeleder og arbejdsmiljøkoordinator Niels Salling fra LOGIK & CO.

Og håndværkere møder mange farer på jobbet, såsom styrt, asbest og lignende. Det er de forberedte på, så der er en god forståelse for, hvad de kan gøre for at undgå det. Samme forståelse er der desværre endnu ikke for håndteringen af bly.

Kloge på bly

LOGIK & CO. satte sig derfor for at indsamle den relevante viden om tungmetallet. Men håndtering af bly i byggeriet er utroligt dårligt beskrevet af myndighederne i modsætning til eksempelvis asbest, og LOGIK & CO. måtte selv levere de første beskrivelser i forbindelse med renovering af skodder på filmskolen i 2002.

Også Triarc A/S Arkitekter fik øje på den store viden om bly hos LOGIK & CO. De to firmaer har gennem flere år samarbejdet på forskellige byggeopgaver, hvor Niels Salling har været arbejdsmiljøkoordinator.

”LOGIK & CO. er meget kompetente indenfor håndtering af bly”, fortæller Brian Grundtvig fra Triarc A/S Arkitekter, der i dag anses for de førende indenfor beskrivelserne af, hvordan man håndterer blysanering.

Van Gogh på kursus

Brian Grundtvig ønskede derfor at udvide samarbejdet med Niels Salling, hvilket i første omgang blev omkring en række foredrag om bly i byggeriet for kunder og samarbejdspartnere.

I dag afholder Brian og Niels kurser for aktører i byggeriet fire gange årligt hos Byggecentrum til stor ros fra kursisterne.

Desværre er det for sent for indbyggerne i romerriget, hvor bly blev brugt til vandrørene og måske derfor førte til omfattende sygdomme. Og for sent for Van Gogh, hvis psykiske lidelser menes at kunne forklares med blyforgiftning fra maling.

De næste kurser bliver holdt i marts og april næste år. Læs mere hos Byggecentrum.