Tilmeld dig vores nyhedsbrev »LOGIK & NYT.« og få det seneste om byggeri, bæredygtighed og social ansvarlighed.

* påkrævet

Elias kæmper videre i Højesteret

I begyndelsen af Januar blev der afsagt dom ved Østre Landsret i den første retssag om forholdende på såkaldt tålt ophold. Sagen kom tæt på LOGIK & CO., for den handler om en tidligere kollega, Elias Karkavandi, der var ansat i firmaet før han fik frataget retten til at arbejde. Nu fører han en principiel sag mod myndighederne med økonomisk støtte og opbakning fra LOGIK & CO.

Afgørelsen fra landsretten gik imod Elias og han er fortsat tvunget til at leve under helt urimelige vilkår. Han må ikke gifte sig, arbejde eller uddanne sig. Han skal opholde sig i Sandholmlejren, hvor han har et lille værelse, som han deler med tre andre. Hans eneste indtægt er lommepenge, som han skal stå i kø for hver anden uge. Forholdene er flere gange blevet kritiseret kraftigt af både fremtrædende jurister og organisationer som Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder.

Kollegerne var ligesom Elias selv dybt skuffede over udfaldet i landsretten.

»Det er simpelthen spild af liv, at lade Elias rådne op i Sandholmlejren. Det kan man ikke være bekendt som samfund og som mennesker. Vi vil hjælpe Elias helt til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis det er dét der skal til. De forhold han lever under i dag er umenneskelige og det må simpelthen stoppes. Elias skal selvfølgelig kunne bo hvor han vil, arbejde og have et familieliv ligesom alle os andre,« siger Balder Johansen, der er daglig leder i LOGIK & CO.

I første omgang fortsætter sagen i Højesteret og forhåbentlig bliver det ikke nødvendigt at føre sagen helt til menneskerettighedsdomstolen i Strassburg.

»Landsrettens afgørelse er et radikalt brud på både danske og internationale retsprincipper. Elias er jo reelt indespærret i Center Sandholm på ubestemt tid, selvom han ikke afsoner nogen straf. Jeg er ikke i tvivl om, at Landsrettens afgørelse vil blive omstødt i Højesteret. Det er bare forfærdeligt trist, at Elias skal leve under disse helt urimelige forhold i endnu længere tid,« siger advokat Christian Dahlager.

Efter 15 år i Danmark fik Elias i 2007 inddraget sin opholdstilladelse og blev udvist af Danmark, da han ovenpå en skilsmisse og en ubehandlet depression, blev dømt for at have stået vagt på Christiania.

Som militærnægter og kristen konvertit kan Elias ikke vende tilbage til Iran. Hans ansøgning om asyl blev afslået, men myndighederne erkender, at han ikke kan sendes tilbage. I stedet er han placeret i Center Sandholm på tålt ophold på ubestemt tid. Her risikerer han at være fanget mellem frihed og fængsel resten af sit liv, uden udsigt til forandring, hvis ikke han vinder sagen ved enten Højesteret eller menneskerettighedsdomstolen.