Tilmeld dig vores nyhedsbrev »LOGIK & NYT.« og få det seneste om byggeri, bæredygtighed og social ansvarlighed.

* påkrævet

Som med mange andre af de nyere bæredygtige produkter som kommer på markedet, er det ikke en ny opfindelse, tværtimod. I tusindvis af år, er trædyvler og trænagler blevet anvendt til at bygge bindingsværkshuse og træskibe. I takt med at byggeriet forandrede sig blev de traditionelle og ofte tidskrævende metoder, udkonkurreret, i forhold til søm og skruer. Nu er vi nået frem til en situation, hvor de traditionelle metoder er blevet udviklet og tidssvarende, så de igen kan anvendes i byggeriet.

Da vi fik opgaven med at projektere kajak-klubhuset på Islands Brygge, var ideen fra starten at udnytte placeringen og visionen i designet til at udforme et gennemført bæredygtigt træbyggeri. Logik bruger årligt millioner af metalsøm og -skruer, og vi kunne rigtigt godt tænke os at finde et brugbart bæredygtigt alternativ, der kan anvendes i større skala, som en integreret del af den normale byggeproces.

Vi fandt frem til Lignoloc sømmene lavet af europæisk bøg og harpiks, produceret af Beck Fastening. Sømmet udleder op til 75% mindre drivhusgasser i produktionsfasen, end gennemsnitlige stål-søm, og har netop vundet priser fra German Design Award 2020 og German Design Council.

Sømmet skydes ind i træet ved hjælp af en sømpistol med et tryk på omkring 2,5 bar. Når sømmet bevæger sig ind i træet, genereres der friktion og varme som får træets lignin til at “svejse” det omgivende træ og danner en stærk og holdbar binding. Derfor har træsøm heller ikke et hoved, da ligninen klarer arbejdet. Lignin er en organisk forbindelse, som ses i planter og træer, og virker som "betonen" i en cellevæg, hvor cellulose og hemicellulose svarer til "armeringsjern". Ligninen har betydning for træets styrke.

Sømmet af træ udvider sig og trækker sig sammen efter årstiderne og fæstningen påvirkes formodentligt ikke af fugt og temperatur forandringer, i modsætning til almindelige søm der ikke interagerer med træet og nedbrydes ved korrosion. Ofte kan man på facaden se løbere af metallisk tæring, når almindelige søm nedbrydes.

Træ sømmene har også nogle andre fordele. Sømmet er modstandsdygtige overfor insekter, på grund af harpiksindholdet. Det smelter ikke ved brand og forurener. Det skæres det nemt over og efterlader et så-godt-som-nyt materiale klar til genbrug, f.eks. hvis en konstruktion efterfølgende skal afmonteres.

Mulighederne for at bygge med søm af træ er lovende, og vi oplever at de er lige så nemme at have med at gøre som almindelige søm, og at funktionalitet og æstetik forbedres markant. Vi vil forsøge at teste om vi kan bruge sømmene i andre funktioner, end facadebeklædning. For eksempel indendørs træskillevægge, konstruktioner mm.

 Udfordringen er at, træsøm på nuværende tidspunkt er langt dyrere end ordinære søm og skruer af metal. Prisen på 4 kroner stykket, er omtrent 8 gange højere, så det kræver en aktivt tilvalg af løsningen blandt projektejere, arkitekter og kunder, men det er vores ansvar at vise det kan lade sig gøre. Endnu en af de små justeringer der sikrer et godt, smukt og bæredygtigt håndværk.

Sømmet udleder op til 75% mindre drivhusgasser i produktionsfasen, end gennemsnitlige stål-søm. Men en livscyklusanalyse viser at energiforbruget for træsøm er højere end ved stålsøm, både almindelige og galvaniserede. For eksempel, har galvaniserede søm fra Asien 70 procent lavere energiforbrug end træsøm.

Metalsøm med europæisk stål uden galvanisering har halvt så stort energiforbrug som træsømmene. Det skyldes at den voks – resin – der bruges til at komprimere træet og udgør en femtedel af sømmet, kræver høje temperaturer over lang tid.

Til gengæld, binder CO2 i bygningen træsømmene og forurener langt mindre end metalsøm, især de galvaniserede, når de nedbrydes. Samlet konklusion er at klimabelastningen per træsøm er 2,97 gram CO2, i forhold til 4,29 for metalsøm og 5,49 for galvaniserede metalsøm fra Asien og 4,38 for metalsøm og 5,58 for galvaniserede metalsøm fra Europa.

Analysen viser at træsøm samlet set har en lavere klimabelastning i sammenligning med metalsøm. Udfordringen er at, træsøm på nuværende tidspunkt er langt dyrere end ordinære søm og skruer af metal. Prisen på 4 kroner stykket, er omtrent 8 gange højere, så det kræver en aktivt tilvalg af løsningen blandt projektejere, arkitekter og kunder, men det er vores ansvar at vise det kan lade sig gøre. Endnu en af de små justeringer der sikrer et godt, smukt og bæredygtigt håndværk.

Hvis man er interesseret i mere information kan LCA rapporten findes her: https://news.bio-based.eu/life-cycle-assessment-of-the-lignoloc-wooden-nail/


Som med mange andre af de nyere bæredygtige produkter som kommer på markedet, er det ikke en ny opfindelse, tværtimod. I tusindvis af år, er trædyvler og trænagler blevet anvendt til at bygge bindingsværkshuse og træskibe. I takt med at byggeriet forandrede sig blev de traditionelle og ofte tidskrævende metoder, udkonkurreret, i forhold til søm og skruer. Nu er vi nået frem til en situation, hvor de traditionelle metoder er blevet udviklet og tidssvarende, så de igen kan anvendes i byggeriet.

Da vi fik opgaven med at projektere kajak-klubhuset på Islands Brygge, var ideen fra starten at udnytte placeringen og visionen i designet til at udforme et gennemført bæredygtigt træbyggeri. Logik bruger årligt millioner af metalsøm og -skruer, og vi kunne rigtigt godt tænke os at finde et brugbart bæredygtigt alternativ, der kan anvendes i større skala, som en integreret del af den normale byggeproces.

Vi fandt frem til Lignoloc sømmene lavet af europæisk bøg og harpiks, produceret af Beck Fastening. Sømmet udleder op til 75% mindre drivhusgasser i produktionsfasen, end gennemsnitlige stål-søm, og har netop vundet priser fra German Design Award 2020 og German Design Council.

Sømmet skydes ind i træet ved hjælp af en sømpistol med et tryk på omkring 2,5 bar. Når sømmet bevæger sig ind i træet, genereres der friktion og varme som får træets lignin til at “svejse” det omgivende træ og danner en stærk og holdbar binding. Derfor har træsøm heller ikke et hoved, da ligninen klarer arbejdet. Lignin er en organisk forbindelse, som ses i planter og træer, og virker som "betonen" i en cellevæg, hvor cellulose og hemicellulose svarer til "armeringsjern". Ligninen har betydning for træets styrke.

Sømmet af træ udvider sig og trækker sig sammen efter årstiderne og fæstningen påvirkes formodentligt ikke af fugt og temperatur forandringer, i modsætning til almindelige søm der ikke interagerer med træet og nedbrydes ved korrosion. Ofte kan man på facaden se løbere af metallisk tæring, når almindelige søm nedbrydes.

Træ sømmene har også nogle andre fordele. Sømmet er modstandsdygtige overfor insekter, på grund af harpiksindholdet. Det smelter ikke ved brand og forurener. Det skæres det nemt over og efterlader et så-godt-som-nyt materiale klar til genbrug, f.eks. hvis en konstruktion efterfølgende skal afmonteres.

Mulighederne for at bygge med søm af træ er lovende, og vi oplever at de er lige så nemme at have med at gøre som almindelige søm, og at funktionalitet og æstetik forbedres markant. Vi vil forsøge at teste om vi kan bruge sømmene i andre funktioner, end facadebeklædning. For eksempel indendørs træskillevægge, konstruktioner mm.

 Udfordringen er at, træsøm på nuværende tidspunkt er langt dyrere end ordinære søm og skruer af metal. Prisen på 4 kroner stykket, er omtrent 8 gange højere, så det kræver en aktivt tilvalg af løsningen blandt projektejere, arkitekter og kunder, men det er vores ansvar at vise det kan lade sig gøre. Endnu en af de små justeringer der sikrer et godt, smukt og bæredygtigt håndværk.

Sømmet udleder op til 75% mindre drivhusgasser i produktionsfasen, end gennemsnitlige stål-søm. Men en livscyklusanalyse viser at energiforbruget for træsøm er højere end ved stålsøm, både almindelige og galvaniserede. For eksempel, har galvaniserede søm fra Asien 70 procent lavere energiforbrug end træsøm.

Metalsøm med europæisk stål uden galvanisering har halvt så stort energiforbrug som træsømmene. Det skyldes at den voks – resin – der bruges til at komprimere træet og udgør en femtedel af sømmet, kræver høje temperaturer over lang tid.

Til gengæld, binder CO2 i bygningen træsømmene og forurener langt mindre end metalsøm, især de galvaniserede, når de nedbrydes. Samlet konklusion er at klimabelastningen per træsøm er 2,97 gram CO2, i forhold til 4,29 for metalsøm og 5,49 for galvaniserede metalsøm fra Asien og 4,38 for metalsøm og 5,58 for galvaniserede metalsøm fra Europa.

Analysen viser at træsøm samlet set har en lavere klimabelastning i sammenligning med metalsøm. Udfordringen er at, træsøm på nuværende tidspunkt er langt dyrere end ordinære søm og skruer af metal. Prisen på 4 kroner stykket, er omtrent 8 gange højere, så det kræver en aktivt tilvalg af løsningen blandt projektejere, arkitekter og kunder, men det er vores ansvar at vise det kan lade sig gøre. Endnu en af de små justeringer der sikrer et godt, smukt og bæredygtigt håndværk.

Hvis man er interesseret i mere information kan LCA rapporten findes her: https://news.bio-based.eu/life-cycle-assessment-of-the-lignoloc-wooden-nail/