Tilmeld dig vores nyhedsbrev »LOGIK & NYT.« og få det seneste om byggeri, bæredygtighed og social ansvarlighed.

* påkrævet

Tag en tur på smedeværksted

En ubestemmelig duft af brændt når næseborene, idet man træder ind i LOGIK & CO.‘s smedeværksted i Ryesgade på Nørrebro.

Alt ligger på sin plads. Den sirlige orden står i kontrast til det lag af sort, der dækker både gulv og værktøj. For det er beskidt arbejde. Hænder og handsker er sorte på smedene Jack og Mike, der er i gang med en opgave for Regionernes hovedkvarter. De skal genskabe tre sæt glaspartier med jernrammer efter den oprindelige model.

”Det er en interessant opgave,” fortæller Mike, ”fordi det skal ligne noget, der er der i forvejen og på grund af de svære detaljer som buen. Man skal være meget præcis, både i valg af materialer og i selve udførselen,” forklarer han. ”Og så er det også sjovt, fordi vores arbejde ikke bliver gemt væk,”, fortsætter Jack.

Kändishåndværk

Det meste af smedenes arbejde ligger gemt væk, inde i byggerierne. Et eksempel er bærende jernkonstruktioner. Derfor er det altid lidt særligt, når deres arbejde er synligt: ”Jeg bor på Vesterbro og kører næsten hver dag forbi wild life gavlen på Otto Krabbes plads, hvor vi har været med til at lave altanerne. Det er da ret sjovt lige at kunne kigge op og tænke, det har jeg lavet”, fortæller Jack med et smil.

LOGIK & CO. - Smed på tag LOGIK & CO. - Altaner på Vesterbro
LOGIK & CO. - Smede på Nordhavn Station

Det er dog langt fra første gang smedeafdelingens arbejde har været synligt for andre. Deres rumdelere til Radio 24syv blev således omtalt i flere medier og også det flotte gelænder på det prisvindende tag i Birkegade er til offentligt skue.

”Det er usædvanligt, at et entreprenørfirma som vores også har en smedeafdeling. Men det er utroligt praktisk, da der i dag er meget jern i byggeriet. Betegnelsen bygningssmede eksisterer egentlig ikke, men det kalder vi dem, der arbejder hos os. De laver jo ikke papirkurve eller vindmøller,” forklarer daglig leder i LOGIK & CO. Balder Johansen.

Imens arbejder bygningssmedene Mike og Jack koncentrerede videre med dørpartiet omgivet af deres særlige apparater, der mest af alt ligner rekvisitter fra en science fiction film fra 1970’erne. Et paradis for skrotprinsesser og legebørn.