Tilmeld dig vores nyhedsbrev »LOGIK & NYT.« og få det seneste om byggeri, bæredygtighed og social ansvarlighed.

* påkrævet

Containere kan huse hjemløse

Sammen med arkitekten Erik Juul har LOGIK & CO. lavet en model på, hvordan brugte skibscontainere kan ombygges til højfleksible boliger til nogle af samfundets mest udsatte.

Den lille prøveby på fire containere blev udstillet på Højbro Plads under Copenhagen Design Week. Kun hundrede meter fra Christiansborg. Her kunne man se, hvordan tømrere og smede fra firmaet har beklædt og isoleret jernkasserne indvendigt, skåret hul til vinduer og bygget altaner, for at gøre dem beboelige og hyggelige.

Projektet er lavet af arkitekten Erik Juul. Du kan læse mere om ham og projektet her på hans hjemmeside: erikjuul.com

Sammen med Erik Juul (Til højre på billedet) og hjemløseeksperten Preben Brandt (Til venstre på billedet) skrev Balder Johansen et debatindlæg om containerne i forbindelse med udstillingen. Det sætter fokus på at ombyggede containerne rent faktisk er en mulighed, hvis hjemløshed skal afskaffes i Danmark.

Containere til hjemløse

Af Erik Juul (arkitekt), dr.med. Preben Brandt (projekt UDENFOR) og daglig leder Balder Johansen (LOGIK & CO.).

500 hjemløse sover i nat på gaden. Lad os give dem en bolig, som både de og vi andre kan være stolte af. Ved at kombinere 30 års erfaring med hjemløse med fagligheden fra en arkitekt og en entreprenør har vi formuleret et konkret bud på en tidssvarende boligform for hjemløse.

I denne uge rykkede en forsøgsby ind på Højbro Plads. Den er sammensat af ombyggede skibscontainere, opstillet omkring et intimt gårdrum, der inviterer til samtale og samvær. Vi tror på, at sådanne små containerbyer på grund af deres fleksibilitet kan være en model, der tilgodeser mange hjemløses behov.

For ikke at få en negativ social spiral bør containerbyerne ikke blive på mere end 12 boliger. Det kan vi få plads til på blot 100 kvadratmeter. Og googler du ’container architecture’, så kan du se, hvor smukt det kan gøres. I den enkelte enklave vil der være mulighed for at skrue op for praktiske, æstetiske og bæredygtige tiltag. Finurlige terrasser, grønne tage, klatreplanter, solenergi, regnvandsopsamling, værksteder, kunstværker og nyttehaver. Mulighederne er uendelige. Opstillingen bliver en skulptur i byens rum.

Det bliver nødvendigt at dispensere en smule fra bygningsreglementet, men vi mener faktisk, at disse boliger kan være bedre til at huse hjemløse end konventionelt byggeri. Også selv om der ikke helt er 2,5 meter til loftet og isoleringsevnen ikke helt er på niveau med en murstensvilla. At tage en sweater på i vintertiden er stadig milevidt fra at sove på en bænk. Til gengæld kan vi skabe en bolig for kun 100.000 kr. Det betyder, at vi kan huse samtlige hjemløse for 50 millioner.

Netop derfor har containerboligerne også mulighed for at blive et prestigefuldt socialpolitisk projekt for de politikere og partier, der gerne vil gøre en konkret forskel.

(Bragt i Politiken 3. september)