Mystikken om den kuppelformede bygning, der går under navnet Domen, er slut. Domen som blev født i København, flyttede en tur til Aarhus og har været nabo til Den Sorte Diamant, er nu ved at genopstå på en græsmark på Københavns Vestegn, som Kraftcenter for Socialøkonomi.

Et træskelet formet som en halvkugle rejser sig midt i alt det grønne. Et overraskende syn for bilisterne, der snegler sig af sted i myldretiden på Holbækmotorvejen, når de kommer til Taastrup.

Alle gode gange fire

Hvor skal den hen?, spurgte mange, da Domen foran Den Sorte Diamant i København blev taget ned. Hverken håndværkerne, der pillede den fra hinanden – for tredje gang– eller de mange brugere af det kuppelformede rum, vidste hvad der skulle ske med bygningen, da den sidste sommer blev fjernet fra Søren Kierkegaards Plads. Rygterne svirrede. Men ingen havde nok gættet på Taastrup.

Herude på marken, bagved IKEA, bor Grennessminde. En socialøkonomisk virksomhed, der huser uddanner og beskæftiger unge med særlige behov. De har et stort økologisk gartneri med café, dyr man må klappe og masser af pluk selv grønt og nu også snart en Dome.

-          Den kunne ikke ende et bedre sted. Konstellationen med placeringen hos Grennessminde og LOGIK&CO. som entreprenører er lige i skabet for mig, fortæller arkitekt Kristoffer Tejlgaard, som sammen med sin kollega Benny Jepsen tegnede domen for NCC i 2013, og fortsætter:

-          Det føles som den førstefødte, der flytter hjemmefra, men jeg er sikker på at den lander godt og vil danne en god ramme om det nye kraftcenter for socialøkonomi. Det er altid tilfredsstillende, når det man har tegnet antager en identitet ud over arkitektens egne evner.

Flere drivhuse til beboelse

Selve konstruktionen er opført på basis af idéer udtænkt af den amerikanske fremtidsforsker og arkitekt Buckminister Fuller. Ifølge Kristoffer Tejlgaard var den første dome et eksperiment, når det gælder byens rum og byplanlægning. De ville sætte bæredygtighed på dagsordenen, og få byggebranchen og myndighederne i tale.

Udfordringen dengang var, at man ikke anerkendte drivhuse som klimaskærm. Det betød at hvis man ville bo i sit drivhus eller dome, så skulle der bygges et hus med fuld klimaskærm indeni, i stedet for en konstruktion med mindre isolering, afpasset efter det miljø, der er inden i selve domen. I dag er fortolkningen af bygningsreglementet lempet og arkitekten ser, at der sælges flere drivhuse til beboelse – kurven går stejlt opad.

-          Den første dome udfordrer konventionen, både hvad angår funktionen som klimaskærm, men også i forhold til selve konstruktionen. Den lette trækonstruktion, uden silikonefuger, er let at sætte op og tage ned og udgør med sin lave kvadratmeterpris et fleksibelt alternativ, en måde at udnytte midlertidige pladser i byen og vitalisere rummet mellem bygningerne, forklarer Kristoffer Tejlgaard.

Meccano byggesæt

Ifølge LOGIK&CO er det tydeligt, at domen fra sin fødsel har været konstrueret til at kunne samles og tages fra hinanden igen. Ligesom et solidt Meccano byggesæt, blot i lidt større skala med 5500 bolte og møtrikker, 256 polycarbonatplader, 250 træbjælker og 91 stålknudepunkter.

Den permanente opsætning af domen er en spændende opgave, som kombinerer flere discipliner på tværs af LOGIK&CO’s kompetencer pga. den sindrige konstruktion og den smukke geometriske udformning. Da domen tidligere har været konstrueret som en midlertidig bygning, har det været nødvendigt at foretage nogle justeringer. Fundamentet består nu af tre meter lange jordskruer, som er fastgjort til selve kuplen med et beslag lavet af LOGIK&CO’s smede.

Dome 1.0 er den første af en række domer, der er blevet brugt som kulturhuse for bæredygtige og kulturelle events. Domen er 10,5 m høj med en 21 m bred kuppel og et grundareal på 350 kvadratmeter. Der er siden blevet føjet to, større, domer til familien, som står henholdsvis på Aarhus Havn og i Stockholm. Opførelsen af selve kuplen på Grennessminde i Taastrup forventes at være færdig inden november.

---