Nye udbudsformer skaber debat blandt rådgivere og entreprenører
Københavns Kommune bebudede i år en ny måde at udbyde byggeopgaver på. I de kommende fire år skal to hold af samarbejdspartnere stå for næsten alt kommunalt byggeri og renoveringer til en samlet sum af 2,9 milliarder kroner. Nye strategiske partnerskaber skal nedsætte de offentlige byggeomkostninger og sikre, at tidsfrister overholdes. Men kritikere peger på at Københavns Kommune skaber monopollignende tilstande med ensformig og kedelig arkitektur til følge.

En lukket fest
I debatten blandt arkitekter, rådgivere og entreprenører er der argumenter for og imod kommunens strategiske partnerskaber. Politikens arkitekturredaktør Karsten R.S. Ifversen har en klar holdning til den nye udbudsform:

- Det er opskriften på byggeri, der ikke vokser frem af stedets betingelser. Det er opskriften på byggeri, hvor entreprenørens bundlinje bliver vigtigere end hensynet til omgivelserne. Det er opskriften på byggeri, hvor arkitekturen er udpint. Og det er en opskrift, der er i direkte modstrid med kommunens officielle arkitekturpolitik.

Samtidig kritiserer han Københavns Kommune for at afskære vækstlaget af unge tegnestuer fra at etablere sig.

Direktøren for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Graver, peger på, at den nye udbudsform på sigt giver besparelser. Men frygter ”samarbejdskonstellationer, som ser godt ud på papiret”, men i realiteten ikke fungerer, fordi hvert enkelt byggeri kræver forskellige kompetencer.

Direktøren i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, ser fordele ved, at entreprenørerne inddrages i projekteringsfasen. Samtidig erkender han, at Københavns Kommune automatisk vil favorisere de større entreprenørvirksomheder med den nye udbudsform. Derfor skal man passe på ikke at udelukke så mange virksomheder, at det bliver en lukket fest.

Offentlige byggeprocesser skal være billigere og mere effektive
Initiativet kommer, fordi Københavns Kommune bygger væsentligt dyrere og ofte er mere forsinket end i andre kommuner. I 2011 undersøgte kommunen priserne på byggerier på skole- og dagtilbudsområdet og sammenlignede med tilsvarende byggeri i andre kommuner. Byggeomkostningerne til en ny skole er 22 procent dyrere i København, selv når der tages højde for at byggeri i hovedstaden generelt har en række fordyrende omstændigheder.

I januar 2016 kom rådgivningsfirmaet Rambøll med en analyse, som også viser, at offentligt byggeri i København er dyrere end i andre kommuner. Fordi der stilles højere krav til antallet af kvadratmeter, til udearealers størrelse og til de forskellige funktioner byggeriet skal indeholde. Men også fordi Københavns Kommune stiller høje krav til arkitektur og byrummet.

Rambøll vurderer, at der kan spares, hvis der skabes mere sammentænkning i byggeriet. Rambøll peger på, at kommunen kan opnå bedre resultater med et tættere forhold til eksterne rådgivere og entreprenører og gentagne samarbejder.

Strategisk samarbejde
Arkitekten bag den nye udbudsform, byggechef i Københavns Kommune, Rasmus Brandt Lassen, beskriver, hvordan en stor mængde erfaringer tabes på gulvet fra byggeproces til byggeproces, når man starter forfra med nye byggeteams hver gang. Dertil kommer de betydelige transaktionsomkostninger ved hvert enkelt udbud, opstart af byggeprojekter og den efterfølgende byggeproces, som set fra Lassens synspunkt er alt for ineffektiv.

For at komme det til livs søsætter Københavns Kommune to rammeaftaler: Én, der udbyder samtlige nybyggerier og renoveringer under børne- og ungeområdet i de kommende fire år for 2,3 milliarder kroner og én der, udbyder dele af de kommende fire års byggerier under kultur-, idræt-, social- og sundhedsområderne på 600 millioner kroner.

Ti forskellige byggeteams er allerede prækvalificerede til at byde på opgaverne. Kun to teams kan vinde udbudsrunden. Et byggeteam for hver rammeaftale, og vinderne offentliggøres omkring nytår. Københavns Kommune forventer, at de strategiske partnerskaber kan reducere de samlede byggeomkostninger med 10 procent.

Hvad bliver konsekvenserne?
I byggefirmaet LOGIK & CO. er der forståelse for, at Københavns Kommune vil have bedre styr på sit offentlige byggeri. Men der er samtidig usikkerhed om konsekvenserne af den nye udbudsform. LOGIK & CO. hæfter sig ved, at Københavns Kommunes Byggechef, Rasmus Brandt Lassen, i et debatindlæg i Licitationen selv fremhæver, at:

- Strategiske partnerskaber betyder ikke, at alle kommunens byggerier fremover bliver ens. Hvert projekt har sine meget forskellige rammebetingelser. Både fordi vi bygger i en meget tæt bebygget by, og fordi kommunen gennem sine politikker, planer og retningslinjer for byggeriet har sat et højt ambitionsniveau for arkitektur, bæredygtighed, bynatur, socialt ansvar og så videre.

Alligevel er dét jo netop den ensretning af byggeriet, som kritikkerne frygter, sammen med risikoen for at mindre og nye virksomheder taber terræn til de større entreprenører. Både når det gælder tegnestuer, rådgivere og entreprenører.

Set fra LOGIK & CO.’s perspektiv virker det paradoksalt, at Københavns Kommune på den ene side går meget langt for at udforme planer, retningslinjer og bygherrekrav, og på den anden side udvikler en udbudsform, som favoriserer de store aktører. Arkitekturpolitikken er, ifølge Politikens arkitekturredaktør, et eksempel på, at der er en kraftig modsætning mellem idealerne og den praksis, Københavns Kommune sætter i gang med de strategiske partnerskaber.

Hos LOGIK & CO. fokusere vi naturligvis også på, hvad de nye udbudsformer kommer til at betyde for os. Vi har altid valgt at tage mange lærlinge, vi modvirker konsekvent branchens voksende sociale dumping og driver en certificeret socialøkonomisk virksomhed. Alt sammen tiltag, der burde styrke samarbejdet, når kommunens erhvervs- og vækstpolitik fremhæver at:

- Kommunen vil være medspiller i arbejdet for at få flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder i København, som i dag huser ca. 100 socialøkonomiske virksomheder. […] Københavns Kommune vil være en central samarbejdspartner og kunde for de socialøkonomiske virksomheder.

At Københavns Kommune skulle være en central samarbejdspartner og kunde er svært at nikke genkendende til. Faktisk er andelen af opgaver for Københavns Kommune faldet fra oprindeligt en fjerdedel af LOGIK & CO.’s byggesager til i dag næsten nul. Og med de strategiske partnerskaber, forudser byggefirmaet, at samarbejdet fremover får endnu trangere kår. For andelen af de byggesager, der sendes i traditionelt offentligt udbud, er nu mindsket betragteligt.

FAKTA
Københavns Kommune udbyder to separate rammeaftaler om strategiske partnerskaber; en omfatter byggeri under børne- og ungdomsområdet (delaftale A), en omfatter byggeri under kommunens øvrige forvaltninger (delaftale B).

De strategiske partnerskaber strækker sig over de kommende fire år, og dækker både nybyggeri og renoveringer til et samlet beløb på op mod 2,9 milliarder kroner (estimeret 2,3 mia. kr. for delaftale A – Estimeret 600 millioner for delaftale B)

Københavns Kommune har årligt byggeomkostninger på mellem 1 og 1,5 mia. kr. Målet er, at de strategiske partnerskaber kan reducere disse omkostninger med 10 procent.

Ti forskellige byggeteams er blevet prækvalificerede og kan afgive tilbud på de to aftaler frem til 2. september 1916. Herefter indleder Københavns Kommune en forhandlingsrunde, og omkring nytår offentliggøres, hvilke to teams der vinder hver sin delaftale.

TJEK
Rambølls analyse

De prækvalificerede byggeteams

Københavns Kommunes arkitekturpolitik

Københavns Kommunes erhvervs- og vækstpolitik

---