Tilmeld dig vores nyhedsbrev »LOGIK & NYT.« og få det seneste om byggeri, bæredygtighed og social ansvarlighed.

* påkrævet

300 år gammelt hus får kærlig faglighed

Der var dømt legestue for fagnørder, da en 300 år gammel ejendom i den finere ende af Christianshavn trængte til en makeover. Murere og tømrere fra LOGIK & CO. kunne igen drage nytte af deres erfaring i restaureringsopgaver.

”Det var et slidsomt arbejde, men også tilfredsstillende,” fortæller Kenneth Johansen, der var murer på opgaven i Strandgade på Christianshavn.

Ejendommen, der skulle renoveres er nemlig fredet af Kulturstyrelsen, så vi alle fortsat kan nyde godt af den bygningskultur, der er en del af den danske historie. Det betyder skærpet tilsyn fra myndighederne og særlige krav til materialerne.

Levende mørtel

I fredede bygninger fra før 1920 accepterer fredningsmyndighederne eksempelvis ikke cementtilslag i mørtelen. Murerne måtte derfor kun arbejde med såkaldte hydrauliske kalkmørtler.

De rene kalkmørtler er i modsætning til bastardmørtlerne med cementtilslag, som man oftest arbejder med, meget mere diffusionsåbne, hvilket hjælper murværket med at ånde og forhindrer fugtophobning.

”Krystallerne i kalkmørtel kan gro”, fortæller Kenneth uden at studse over plantemetaforen. ”De gror videre, efter de er kommet på og har derfor nemmere ved at bevæge sig med bygningen og kan i en vis grad reparere sig selv ved mindre revner.”

Vind og vejr bestemmer

Den opmærksomme byvandrer, vil have bemærket, at mange af husene på Christianshavn har sat sig voldsomt, da de er bygget på opfyldt havbund. Bruger man cementholdige mørtler her, risikerer man, at murværket slår revner.

Kalkmørtelens tørretider er dog svære at forudsige. Hvor den kemiske cyklus ved cementtilslaget er slut efter 28 dage, er det mere uvist med kalken. Her er det afhængigt af vind og vejr, og der kan gå måneder, før den er helt tør – ikke helt uproblematisk i en tid med stramme tidsplaner og budgetter.

Og så skulle murerne selvfølgelig også hygge sig med at trække profilerede gesimser, fordakninger og anden facadepryd som man satte stor pris på i 1854.

Gamle vinduer kan betale sig

Huset på Christianshavn skulle udover facade også have renoveret vinduerne:
”Opgaven var lidt speciel, fordi huset er bygget i etaper. Der er derfor mange forskellige slags vinduer og i forskellige niveauer, så arbejdsgangen skulle virkelig planlægges, så det blev effektivt”, forklarer Klaus Danzer, snedker i LOGIK & CO.

Læs portrættet af Klaus Danzer: Klaus kommer frem, hvor andre må give op

Vinduer er typisk lige så gamle som ejendommen. Nogle af vinduerne var derfor over 300 år gamle, men ikke desto mindre mulige at reparere.

”Når et termovindue beskadiges, kan det som regel ikke betale sig at reparere det – så smider man dem ud. Men sådan nogle gamle kitfals-vinduer er nemmere at reparere og tit kan det bedre betale sig,” forklarer Klaus.

Godt træ lever længere

Klaus Danzer er med årene blevet en passioneret vinduesekspert. Da han bliver spurgt til forskellen mellem termovinduer og de såkaldte kitfalsvinduer, griber han straks sin tømrerblyant og begynder at tegne og fortælle på en serviet.


FOTO: Tværsnit af en ramme. Termovindue til højre.

For der er forskel på vinduer og til Klaus’ og andre vinduesentusiasters skuffelse, blev mange af de gode gamle vinduer udskiftet i 1970’erne, da termovinduerne gjorde sit indtog på markedet.

”De første termovinduer var af meget ringe kvalitet,” siger Klaus og fortsætter, ”det er først i det nye årtusind, at man for alvor er blevet opmærksom på, at trækvaliteten er vigtig i forhold til levetiden.”

Vi maler med jern

Også facadens farver ser i dag ud, som de gjorde i de gode gamle dage. Da den oprindelige maling var blotlagt efter nænsomme kemiske afrensninger, var en konsulent fra Nationalmuseet med ude og undersøge de originale farver.

Her fandt museumskonsulenten blandt andet frem til, at gårdfacaderne skulle genopføres som tyndpudsede, kalket med jernvitriol, der giver en karakteristisk orange farve.

Det er gammel viden, at jernvitrol forhindrer mos- og algebegroning på murværket, da jernkrystallerne er svagt giftige – dog ikke for mennesker. Og det er ikke bare praktisk, men også utroligt flot.

Fra grøn til flammende

”Det sjove ved dette produkt er, at det er irgrønt i spanden og lige, når det kommer op på væggen. Herefter ruster jernkrystallerne hurtigt, og det er denne proces, der giver den varme orange farve,” forklarer Kenneth.

Når man bruger denne type maling har man kun én hel overstrygning at gøre godt med, og det er svært at pletreparere bagefter. Men farven ændrer sig over tid. Jo flere sæsoner, der går, des mere vil den orange farve flamme op. ”En flot form for patina, synes jeg,” slutter Kenneth begejstret.


300 år gammelt hus får kærlig faglighed

Der var dømt legestue for fagnørder, da en 300 år gammel ejendom i den finere ende af Christianshavn trængte til en makeover. Murere og tømrere fra LOGIK & CO. kunne igen drage nytte af deres erfaring i restaureringsopgaver.

”Det var et slidsomt arbejde, men også tilfredsstillende,” fortæller Kenneth Johansen, der var murer på opgaven i Strandgade på Christianshavn.

Ejendommen, der skulle renoveres er nemlig fredet af Kulturstyrelsen, så vi alle fortsat kan nyde godt af den bygningskultur, der er en del af den danske historie. Det betyder skærpet tilsyn fra myndighederne og særlige krav til materialerne.

Levende mørtel

I fredede bygninger fra før 1920 accepterer fredningsmyndighederne eksempelvis ikke cementtilslag i mørtelen. Murerne måtte derfor kun arbejde med såkaldte hydrauliske kalkmørtler.

De rene kalkmørtler er i modsætning til bastardmørtlerne med cementtilslag, som man oftest arbejder med, meget mere diffusionsåbne, hvilket hjælper murværket med at ånde og forhindrer fugtophobning.

”Krystallerne i kalkmørtel kan gro”, fortæller Kenneth uden at studse over plantemetaforen. ”De gror videre, efter de er kommet på og har derfor nemmere ved at bevæge sig med bygningen og kan i en vis grad reparere sig selv ved mindre revner.”

Vind og vejr bestemmer

Den opmærksomme byvandrer, vil have bemærket, at mange af husene på Christianshavn har sat sig voldsomt, da de er bygget på opfyldt havbund. Bruger man cementholdige mørtler her, risikerer man, at murværket slår revner.

Kalkmørtelens tørretider er dog svære at forudsige. Hvor den kemiske cyklus ved cementtilslaget er slut efter 28 dage, er det mere uvist med kalken. Her er det afhængigt af vind og vejr, og der kan gå måneder, før den er helt tør – ikke helt uproblematisk i en tid med stramme tidsplaner og budgetter.

Og så skulle murerne selvfølgelig også hygge sig med at trække profilerede gesimser, fordakninger og anden facadepryd som man satte stor pris på i 1854.

Gamle vinduer kan betale sig

Huset på Christianshavn skulle udover facade også have renoveret vinduerne:
”Opgaven var lidt speciel, fordi huset er bygget i etaper. Der er derfor mange forskellige slags vinduer og i forskellige niveauer, så arbejdsgangen skulle virkelig planlægges, så det blev effektivt”, forklarer Klaus Danzer, snedker i LOGIK & CO.

Læs portrættet af Klaus Danzer: Klaus kommer frem, hvor andre må give op

Vinduer er typisk lige så gamle som ejendommen. Nogle af vinduerne var derfor over 300 år gamle, men ikke desto mindre mulige at reparere.

”Når et termovindue beskadiges, kan det som regel ikke betale sig at reparere det – så smider man dem ud. Men sådan nogle gamle kitfals-vinduer er nemmere at reparere og tit kan det bedre betale sig,” forklarer Klaus.

Godt træ lever længere

Klaus Danzer er med årene blevet en passioneret vinduesekspert. Da han bliver spurgt til forskellen mellem termovinduer og de såkaldte kitfalsvinduer, griber han straks sin tømrerblyant og begynder at tegne og fortælle på en serviet.


FOTO: Tværsnit af en ramme. Termovindue til højre.

For der er forskel på vinduer og til Klaus’ og andre vinduesentusiasters skuffelse, blev mange af de gode gamle vinduer udskiftet i 1970’erne, da termovinduerne gjorde sit indtog på markedet.

”De første termovinduer var af meget ringe kvalitet,” siger Klaus og fortsætter, ”det er først i det nye årtusind, at man for alvor er blevet opmærksom på, at trækvaliteten er vigtig i forhold til levetiden.”

Vi maler med jern

Også facadens farver ser i dag ud, som de gjorde i de gode gamle dage. Da den oprindelige maling var blotlagt efter nænsomme kemiske afrensninger, var en konsulent fra Nationalmuseet med ude og undersøge de originale farver.

Her fandt museumskonsulenten blandt andet frem til, at gårdfacaderne skulle genopføres som tyndpudsede, kalket med jernvitriol, der giver en karakteristisk orange farve.

Det er gammel viden, at jernvitrol forhindrer mos- og algebegroning på murværket, da jernkrystallerne er svagt giftige – dog ikke for mennesker. Og det er ikke bare praktisk, men også utroligt flot.

Fra grøn til flammende

”Det sjove ved dette produkt er, at det er irgrønt i spanden og lige, når det kommer op på væggen. Herefter ruster jernkrystallerne hurtigt, og det er denne proces, der giver den varme orange farve,” forklarer Kenneth.

Når man bruger denne type maling har man kun én hel overstrygning at gøre godt med, og det er svært at pletreparere bagefter. Men farven ændrer sig over tid. Jo flere sæsoner, der går, des mere vil den orange farve flamme op. ”En flot form for patina, synes jeg,” slutter Kenneth begejstret.