Tilmeld dig vores nyhedsbrev »LOGIK & NYT.« og få det seneste om byggeri, bæredygtighed og social ansvarlighed.

* påkrævet

Klaus kommer frem, hvor andre må give op

MEDARBEJDERPORTRÆT: Der er mellem 50-70 ansatte i LOGIK & CO. Hver med en særlig historie. Denne gang peger pilen på byggeleder Klaus Danzer.

Han er opvokset i Nürnberg, været på valsen som naver, bor på Christiania, har specialiseret sig i vinduer og elsker højder. Hvordan havner en tysk møbelsnedker med klatring i blodet i LOGIK & CO.?

Klaus Danzers fødeby Nürnberg blev totalt ødelagt under anden verdenskrig. Med kun en halv mio. indbyggere blev de fleste familier påvirket af ødelæggelserne, der var de mest omfattende i Tyskland.

Netop derfor synes Klaus, det er så sjovt at gå på opdagelse i København, hvor bygningsmassen er stort set intakt og beskyttet med betegnelsen bevaringsværdig. Klaus’ arbejde med vinduer består derfor også mest af renoveringer.

Læs artiklen: 300 år gammelt hus får kærlig faglighed

70’ersvaj og kæp

At Klaus har specialiseret sig i renovering af gamle vinduer stod ikke skrevet i kortene. Faktisk har han slet ikke haft med vinduer at gøre under sin læretid. Herefter var han på valsen i tre år.

I Danmark kaldes de omrejsende tømrere for navere. Det er dem, man – nu sjældnere – støder på i sort fløjstøj, bukser med 70’ersvaj, store hatte og med en kæp som erstatning for den sabel, de gik med tidligere, da de var en del af byens forsvar.

Magthaverne fortsatte dog ikke med at have tillid til naverne. Efter den franske revolution måtte de eksempelvis ikke tage til Frankrig, og de skulle bære en bog, der fungerede som både pas og straffeattest, så man kunne kontrollere deres færd.

Sorte byer

Og der var grund til den økonomiske elites bekymringer. Der er således eksempler på naverforeninger, der tilkæmpede sig en 5-dages arbejdsuge og, hvis en by ikke behandlede håndværkerne ordentligt, kunne naverne gøre byen sort.

”Ingen navere måtte rejse til en by, der var erklæret sort,” fortæller Klaus og forklarer, at byerne ikke blev malet sorte, men at rygterne spredtes hurtigt og effektivt blandt de rejsende.

I starten af 1980’erne begynder der at komme navere til Christiania. De arbejder i forskellige projekter og må sove rundt omkring. Det bliver dog lidt besværligt i længden, og man bliver derfor enige om at bygge et hus, hvor naverne kan være, når de kommer forbi.

Sød pige på Christiania

Aftalen omkring det færdige bananformede naverhus bliver, at der altid skal bo navere i huset. De laver derfor en kalender, og en dag bliver det Klaus’ tur.

Klaus skal egentlig kun være i Danmark i to måneder, men som så mange før ham, møder han en sød pige. Han er oveni blevet træt af at rejse rundt, så han slår sig ned i Bananhuset, som det hurtigt døbes.

Det er nu tyve år siden han flyttede til Danmark og han har ikke fortrudt.

Ingen Mercedes til chefen

Klaus har været med i LOGIK & CO. helt fra starten i 2002, da den københavnske byggeafdeling af den kollektivt ledede entreprenørvirksomhed Egen Vinding og Datter beslutter sig for at danne en selvstændig virksomhed.

Netop den kollektive tankegang tiltaler Klaus: ”For mig virker det hæmmende for min arbejdsindsats, at hvis jeg arbejder godt, så får min chef en større Mercedes. Det motiverer mig slet ikke,” fortæller Klaus og fortsætter:

”Dybest set synes jeg, at alle mennesker skal have adgang til de samme ressourcer. Alle har de samme basale behov. Hvorfor skal en kassedame tjene mindre end en tandlæge, det er jo Staten, der har betalt tandlægens uddannelse”.

Smag for højder

”Man kunne indføre borgerløn, livstidsindkomst eller lignende. I dag, forsøger alle bare at rage så meget til sig som muligt – det fungerer ikke for mig. Og i LOGIK & CO. er der ligeløn.”

Da krisen begynder at kradse i 2010 opfordrer LOGIK & CO. medarbejderne til at søge kurser, da der er lavvande i ordrebogen. Klaus, der i forvejen er bidt af klatring, skynder sig at benytte dette tilbud.

I dag har Klaus videreuddannet sig, så han kan bruge klatringen på arbejdet. Det var f.eks. håndværkere i reb, der renoverede Marmorkirkens kuppeltag, ligesom ved montagen af vinduer i Bella Sky.

Nye horisonter

Det prisbelønnede taghaveprojekt i Birkegade er første gang Klaus får brugt sin nye kompetence i praksis: ”Det er ligesom at lave akrobatik,” fortæller han glad.

Rope Access er navnet på denne type arbejdsklatring, der er godkendt af Arbejdstilsynet. Klaus er nået til Level et ud af tre og glæder sig til at komme endnu længere op i fremtiden:

”Du har et andet udsyn, når du kommer op i højden. Horisonten bliver væk nede i byen,” slutter Klaus af, og man fornemmer, at han nok skal komme rigtigt højt op.